SOFARI 5 September på Birthesminde

Gris på grisens præmisser

Kom og nyd udsigten til både grise, får og Issefjorden, når vi inviterer til Sofari søndag d. 5. september kl. 10-14.

 

På Sofari hos Birthesminde kan I bl.a.

  • opleve, hvordan de økologiske grise lever
  • se sortbroget dansk landracegris og Mangalitza grisen – også kaldet ungarsk uldgris
  • se søer og smågrise løbe omkring og rode i jorden på jagt efter rødder og orme
  • deltage i quiz for hele familien og blive klogere på det økologiske griseliv. Præmien er en pakke økologisk grisekød til en værdi af 500 kroner.
  • til børnene er der Sofari-tatoveringer og pixibogen Sonja på Sofari
  • til de voksne er der bl.a. Øko-grisens almanak – et opskriftshæfte med lækre opskrifter med økologisk grisekød

I kan også

  • nyde udsigten over vandet og grisene
  • deltage i madlavningsworkshop ”off-cuts”, der giver indblik i, hvordan man kan udnytte hele grisen. Læs mere på linket her 
  • gå på loppemarked og andre små boder med pileflet mm.
  • Handle kanin, kylling og lam fra Langebjergsgård som besøger os på dagen
  • købe drinks fra Vitre Møller som kommer og besøger os
  • fra cafeen kan du købe grillpølser, øl og vand, kaffe og kage
  • der kan købes lækre pølser, charcuteri og forskellige udskæringer fra grisene med hjem fra gårdbutikken

 

Vores landbrug Birthesminde ligger ved det naturskønne Tempelkrogen ved Vipperød i bunden af Issefjorden.  

Adresse: Tempelvej 14, 4390 Vipperød

På gården har vi i gennemsnit omkring 200 grise fordelt på de to racer: Mangalitza og den sortbrogede danske landracegris.

ET LIV UNDER ÅBEN HIMMEL: Alle søer, smågrise og slagtegrise går på marken og i skoven hos deres familie fra fødsel til slagtning. Alle dyr går I små flokke.

RIGT LANDSKAB: Vores grise går på store arealer med både skov og marker med kløvergræs.

KLIMA OG MILJØ: Vi indtænker recirkulering i produktionen. Det betyder, at en stor del af grisenes føde er mask, et restproduktet fra ølbrygning, daggammelt brød og andre restprodukter.

NATURLIG FRAVÆNNING: Smågrisene afvendes naturlig og dier hos deres mor, så længe hun har mælk til dem. Dette er typisk indtil de er 3-4 måneder gamle.

SMAGEN AF DE GAMLE RACER: Den bevaringsværdige originale sortbrogede race og den ungarske uldgris har en langsom vækst. Den langsomme vækst, naturligt foder og masser af bevægelse giver mørkt, marmoret og smagfuldt kød.

INGEN RING I NÆSEN: Grise bruger deres tryner som graveredskaber. Graveadfærden er så stor en del af grisens natur, at vi har valgt ikke at sætte ring i vores grises næser.

Netop nu er vi i gang med at bygge charcuteri- og forarbejdningslokaler så vi i fremtiden kan forvandle vores grise til lækre økologiske kødprodukter på gården, så vi kan udnytte alle dele af grisen endnu bedre.


Med venlig hilsen

Maria Bojsen og Kent Nielsen,
Birthesminde

 

Læs mere på SOFARIs hjemmeside

Statskontrolleret Oekologi