OS PÅ GÅRDEN

 

 

Kent & Maria

økologisk landmand, slagter og grisemor

FRA KUNST OG KAFFE TIL BÆREDYGTIGT LANDBRUG

Det har langt fra altid ligget i kortene, at Maria Bojsen og Kent Nielsen skulle forpagte jord på Birthesminde og drive et landbrug, og inden de kommer dertil i 2015, arbejder de begge med helt andre ting: Kent er med til at skabe det første 100 procent økologiske kafferisteri med kaffetrucks herhjemme, og Maria arbejder som kunstner i et bronzestøberi. Men da de flytter ind her på gården, begynder tankerne om, hvordan hele fødevaresystemet kunne laves anderledes at melde sig. For eksempel begynder Maria og Kent at undre sig over, hvordan mange af os gerne bruger rigtig mange penge på at fodre en lille fugl uden for vinduet, mens vi samtidig spiser en flæskesteg, som vi ikke aner, hvordan er blevet produceret.

Den bæredygtighed, som Kent arbejdede med i risteriet, og de ideer om dyreliv og -velfærd, som Maria beskæftiger sig med i kunsten, begynder de at tænke på, at de vil omsætte til praksis med et dyrehold. Maria går derfor i praktik hos en svinebonde i et halvt år, mens Kent får arbejde på en anden nærliggende gård. De starter forsigtigt med otte polte – altså hun-grise – og en orne, guidet af grundtanken om, at de skal bruge hele dyret på en ordentlig måde og skabe en produktion, der giver mening både etisk og økonomisk.

I Charcuteriet huserer Maria som tryller, røger og fermenterer i køkkenet og skaber virkelig velsmagende pølser, patéer, rillette, salamier, flæskesvær og meget meget mere......

 

 



Statskontrolleret Oekologi